Sammenhold mod kommunernes nedskæringer på børneområdet

Rundt omkring i landet sidder der mange mindre grupper af særligt forældre, som kæmper mod deres kommunes nye skolestrukturer. Kommunerne sammenlægger klasser og rykker rundt på elever, således at der igen kan spares penge … for vi ved jo godt, at kommunerne prioriterer penge til deres egne projekter frem for vores fremtid, nemlig vores børn.

Der leges med statistikker og middelmådige gennemsnit, således at tallene ikke lyder så slemme endnu. Men i Faxe kommune betyder klassesammenlægningerne og flytningen af et antal børn, at en gennemsnitlig klassekvotient statistisk set vil lande på 24,8-25 elever pr. klasse og det gældende helt nede fra 0. klasse, hvor klassekvotienten faktisk trækker op, da den højeste kvotient her lander på 28 elever i børnenes første rigtige skoleår på en folkeskole.

Det er jo ikke fordi, at politikkerne er dumme – de ved jo godt inderst inde, at klasser med 28 elever i ikke er optimalt, der må endda jf. folkeskoleloven gives dispensation helt op til 30 elever i en klasse. Det er ikke optimalt af flere årsager. Først og fremmest er der på ingen måde tiden til hver elev, som der bør være. Dernæst er det ikke sundt for børn og unge, at være i klasse og i rum med så mange andre mennesker i så lang tid af gangen, som det kræves dag ud og dag ind i skolen. Skolerne har ikke pladsen i klasseværelserne til at rumme alle disse elever og samtidig formår at lave et rigtig lærerigt rum ud af klasseværelset, fordi alting er så sammenpresset at det er med til at tyngde kreativiteten og den individuelle undervisningsdifferentiering ned på et niveau som ikke burde være tilladt i et så oplyst land som vores.

Ikke kun i Faxe Kommune

Det er ikke kun i Faxe Kommune, at der er omrokeringer og skolesammenslutninger, nedskæringer og besparelser. Senest har vi set det i Holbæk, hvor byrådet trods mangfoldige protester fra skoleledere, lærere, forældre og elever stadig valgte at køre deres valgte skolestruktur igennem. Dette fuldkommen ligegyldigt af påvirkningen det vil få på de enkelte skoler og få de enkelte elever.

Det samme sker andre steder i landet – det er på tide, at der bliver sat en endelig stopper for det. Hvis forældre på tværs af kommunerne slår sig sammen og i løftet flok klager både til byråd og ministerium, samt direkte til Folketinget, så kan det være, at vi kan få råbt diverse politikere op og få stoppet for deres vanvid.

Det ender med, at folkeskolerne bliver lukket, fordi der i stedet vil dukke en masse små fri- og privatskoler op – men det er måske også kommunerne og Statens endelige mål?

Besparinger må kommunerne findes i deres vanvittige indkøb af stole, fladsskærms-tv og andet gejl – ikke på vores fremtids område – vores børn er vigtigere end materielle goder.

Jeg er overbevist om at rådhuse og diverse kommunale kontorer er fyldt op med massevis af værdigenstande, som kunne være med til at fylde den såkaldte tomme pengekasse op.

Lad os i samlet flok tvinge kommunerne til at kigge indad for at spare i stedet for at kigge ud af!

Fri og privatskoler tvinges frem …

Besparelser på besparelser … regnefejl og jeg ved snart ikke hvad hagler konstant ned over landets folkeskoler.

Sammenlagt er der sparet godt 600 millioner kroner BARE i 2011 … og det forsætter med godt 330 millioner kroner det kommende år.

Godt 3500 lærerstillinger er blevet skåret væk og flere er på vej væk …

Skoler er lukket og kæmpe massive institutioner der vælter med børn, så der ingen rigtig omsorg er for dem, maser sig frem.

Alt småt skal væk … det tætte sociale bliver erstattet af systemets kolde klamme hænder.

Små klasser slås sammen til større klasser … for det er der penge i her og nu.

Hvad med fremtiden … den sidder rent faktisk i de klasser.  Vedbliver vores samfund med at forsømme børnene, så ender det med, at de alligevel ikke gider tage del i vores fælles samfund, fordi egoismen tynger og fællesskabet præges af individer der kun vil deres eget bedste …

Endnu værre bliver det, når der kommer til at findes flere og flere børn og unge, som bliver tabt mellem hænderne på de lærere, som ikke kan følge med, fordi deres kollegaer fyres på rad og række og de ved ikke, om de selv snart står for skud …

Det værste er, at der ikke bliver taget vare på medmenneskeligheden, det hele drejer sig om penge, penge, besparelser og hvor vi nu engang kan hente flere penge.

Det kan vi ved, at sige at en regnefejl betyder, at skolerne i Københavns kommune nu må vinke farvel til 73 millioner kroner, fordi de findes ikke … det var en regnefejl!

En regnefejl, som rent faktisk påvirker rigtig mange børn, unge, forældre, lærere og hele vores fælles fremtidige samfund …

Besparelser, som er skyld i at vores børn og unge bliver mere og mere forsømte ..

Den kæmpe sparekniv er fremme og vi har desværre ikke set enden endnu …

Det ender med at fri og privatskoler tvinges endnu mere frem end vi endnu har set det … og helt ærligt, hvis kommunerne forsætter i samme stil ender det med at vores folkeskoler intet er værd.

Vores kommuner burde sige stop og ansætte nok lærere til at kunne varetage en fornuftig undervisning for alle individuelle elever.

Kommunerne og de folk der er skyld i at pengene bruges forkert må have dårlig smag i munden … særligt når de sidder i dyrt indkøbte møbler og ser på kæmpe fladskærmstv og smovser deres skattebetalte frokoster …

Når en lærer mobber …

Mobning er grumt …

Børn kan være ekstremt onde mod hinanden … men der ingen tvivl om, at det kan voksne også være … Ofte vil jeg mene, at det er endnu værre når en voksen bevidst udsætter andre for hån og mobning.

I skolen er det slemt nok, at de voksne mobber hinanden … der er desværre ingen tvivl om at det sker .. Det er dog ganske uforståeligt, når det drejer sig om lærer og pædagoger, da disse burde være de første til at indse, at det ikke er hensigtsmæssigt og da absolut ikke pædagogisk på nogen punkter. Disse personer arbejder uden tvivl det forkerte sted, hvis de kan få sig selv til at mobbe, hvad enten det er voksne eller børn der mobbes.

Hvis en lærer mobber et barn, så burde denne lærer umiddelbart suspenderes med det samme det opdages …

Nogle gange må voksne lære, at lytte på børns ord … ofte lyver børn ikke når det drejer sig om så slemme ting som mobning …

Hver eneste gang der mobbes efterlades der ar …

Denne dreng kunne heldigvis finde ud af at hjælpe sig selv, nu hvor ingen lyttede til ham …

Forhåbentlig kommer denne lærer aldrig til at arbejde med undervisning igen !

Forrige Ældre indlæg

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.